En airfryer er efterhånden lige så almindelig i danske køkkener som en foodprocessor, og løftet er velkendt: sprødt som frituremad, men uden gryden fuld af olie. Spørgsmålet er, hvor meget det løfte reelt holder, og hvor det stopper.

Hvad der faktisk ændrer sig

En airfryer lader varm luft cirkulere hurtigt rundt om maden i stedet for at sænke den ned i olie, og det betyder, at en sprød, gylden overflade kan opnås med en spiseskefuld olie eller mindre i stedet for en hel gryde fuld. For mad, der ellers ville blive friturestegt, er det en reel og målbar ændring i fedt- og kalorieindhold per portion — ikke bare et marketingtrick. Hjemmelavede pommes frites, der i en frituregryde kan opsuge adskillige spiseskefulde olie, kommer ud af en airfryer med kun en brøkdel af den mængde og bliver alligevel brune og sprøde, fordi den grundlæggende mekanisme er den samme: varm luft, der tørrer og bruner overfladen hurtigt.

Størrelsen og formen på det, du tilbereder, betyder også meget. Mindre, ensartede stykker bliver sprøde jævnt, mens et stort stykke kød har sværere ved at få varm luft hele vejen rundt. Overfyldning af kurven er den hyppigste grund til, at folk selv undergraver fordelen, for mad, der ligger i flere lag, damper sig selv i stedet for at blive sprødt — hvorefter mange kompenserer med mere olie for et tekstur-problem, der reelt skyldes en for fuld kurv.

Hvor den ikke hjælper

Airfryeren ændrer kun tilberedningsmetoden, ikke ingredienserne. Frosne panerede kyllingestykker eller færdigkrydrede pommes frites er stadig stærkt forarbejdede og ofte saltrige, uanset om de friturestegs eller airfryes — den sprøde metode rører ikke ved det, der allerede er blandet ind i paneringen eller marinaden. En airfryer kan give en frituretekstur med mindre olie; den gør ikke et forarbejdet produkt uforarbejdet.

Spørgsmålet om akrylamid

Akrylamid er et stof, der dannes i stivelsesholdige fødevarer ved høj varme, mest kendt fra brunede kartofler, og Fødevarestyrelsen har i flere år anbefalet at tilberede kartofler gyldne frem for mørkebrune netop af den grund. Airfrying eliminerer ikke akrylamiddannelsen, sådan som den eliminerer det meste af olien — fordi den mekanisme, der giver bruning ved høj varme, i store træk er den samme uanset friturmetode, kan akrylamid stadig dannes i airfrycede kartofler, nogle gange i niveauer på linje med almindelig friturestegning. Det, der faktisk gør en forskel, er at stoppe ved en gylden farve i stedet for dyb brun, og at undgå meget høje temperaturer i lang tid — uanset hvilket apparat, der laver arbejdet.

Sådan får du mest ud af den

Den klareste gevinst ligger ved de fødevarer, du selv krydrer: grøntsager vendt i lidt olie, ren kyllingebryst eller tyndtskårne kartofler. Der har du selv kontrol over både olien og saltet, og det er der, kaloriebesparelsen i forhold til friturestegning er størst. Starter du med en frossen eller færdigpakket vare, er det værd at læse deklarationen først — airfryeren ændrer tilberedningen, men en app som Kairi er stadig nyttig til at se, hvor meget salt og fedt der allerede lå i produktet, før det overhovedet kom i kurven.

Er den pengene værd?

For nogen, der ofte friturebager derhjemme, er en airfryer en reel og målbar forbedring. For nogen, der sjældent fritursteger noget i forvejen, er den mest af alt en hurtigere, mindre erstatning for en almindelig ovn — et fint apparat at eje, men ikke et, der ændrer det samlede kostbillede ret meget af sig selv. Den ærlige måde at tænke om den på er som et redskab, der gør en bestemt forbedring nemmere at holde fast i, ikke som en maskine, der automatisk forbedrer alt, hvad der puttes i den.

Sammenlignet med en almindelig ovn

En almindelig ovn kan give lignende resultater som en airfryer — grøntsager ristet, eller kylling bagt på en rist med et tyndt lag olie, opnår en sammenlignelig fedtreduktion i forhold til friturestegning, blot med længere tilberedningstid og mindre koncentreret luftcirkulation. Airfryerens reelle fordel er hastighed og bekvemmelighed ved mindre portioner, fordi den kompakte størrelse varmer hurtigere op og cirkulerer luften mere intenst omkring en mindre mængde mad end en fuld ovn gør. For en, der allerede er tryg ved at riste på en bageplade, er en airfryer mere en bekvemmelighedsopgradering end en helt ny mulighed — og prisen er værd at tænke over: for en husstand, der sjældent fritursteger og allerede har en fungerende ovn, står den ekstra plads på køkkenbordet ikke nødvendigvis mål med udbyttet.

Genopvarmning er en overset styrke

En undervurderet fordel er genopvarmning af rester, der ellers bliver bløde i mikrobølgeovnen — rester af friturestegt mad, ovnbagte grøntsager eller pizza bliver sprøde igen i en airfryer på en måde, en mikrobølgeovn simpelthen ikke kan matche, fordi mikrobølger primært varmer gennem fugt og damp frem for tør, cirkulerende varme. Det ændrer ikke ernæringen i den genopvarmede mad den ene eller anden vej, men det betyder færre rester, der ryger ud, fordi de blev ubehageligt bløde anden gang — en reel, om end indirekte, fordel for alle, der samtidig vil undgå madspild. Vær samtidig realistisk med kapaciteten: de fleste airfryerkurve er markant mindre end en bageplade, og skal du lave mad til en større husstand, ender det ofte med flere omgange, hvilket let overses, når man sammenligner en enkeltportions-opskrift med en hel families ovnret på én bageplade.